God lagerstyring er en udfordring for enhver virksomhed, især i usikre tider, hvor pålideligheden i forsyningskæden er lav, og efterspørgslen er ustabil. Det mest typiske eksempel på dette var under og efter pandemien. I de tidlige dage med COVID og indespærring er det velkendt, at efterspørgslen efter visse produkter – masker, mel og gær, toiletruller osv – steg kraftigt, hvilket førte til betydelige lagerbeholdninger.

Derfor handler det ikke kun om at forandre en del af virksomheden, men mere om at forandre hele virksomheden.

Hvad motiverer en virksomhed til at implementere en JIT-model?

I dagens konkurrenceprægede miljø betyder hver eneste euro noget. At kunne reducere lagerbeholdningen til et minimum har flere fordele:

  • u behøver ikke at finansiere lageret
  • Der er ingen grund til at beholde lageret
  • Alle forældede modeller er fjernet
  • Produktionsplanerne er finjusteret til markedets behov, og du overproducerer ikke nogen model uden grund

Afsluttende tanker: JIT, en effektiv, men begrænset model

JIT er derfor en meget effektiv metode for produktionsvirksomheder. Lagerbeholdningen reduceres til praktisk talt nul, og dermed udryddes de risici, der er forbundet med lagerbeholdning, såsom forældelse. Fra et teoretisk synspunkt svigter dine leverandører dig desuden aldrig i JIT-modellen, så det er muligt at opnå høje serviceniveauer og holde kunderne glade.

Men det er selvfølgelig ikke så enkelt. Det største problem med JIT er, at det er en model, som kun er tilgængelig for store producenter. For at gennemføre den i praksis er det vigtigt at have stor magt over vores leverandører for at sikre, at de overholder de krævende tidsfrister, vi sætter, i en sådan grad, at der i nogle tilfælde endda oprettes leverandørparker omkring kunden for at opfylde kontraktlige forpligtelser. Ikke mange virksomheder har denne kapacitet.

På den anden side vil JIT-modellen heller ikke være immun, selv i tilfælde hvor en virksomhed kan have denne overlegenhed over sine leverandører, hvis forstyrrelsen i forsyningskæden er meget alvorlig. Se bare på problemerne i bilproduktionen – en branche, hvor Just In Time er udvidet betydeligt – i de senere år på grund af manglen på halvledere.

For at konkludere: JIT er en model, der er meget følsom over for forstyrrelser i forsyningskæden. I de fleste tilfælde er det nødvendigt – og mere realistisk – at investere i gode efterspørgselsprognoser for at justere lagerbeholdningen og sikre, at der ikke opstår udsolgte varer eller for store lagre.

 

Just in time FAQs

I forbindelse med supply chain management henviser et »kontroltårn« til en centraliseret kommandocentral, der overvåger og koordinerer forskellige funktioner og processer i en virksomheds supply chain. Ideen er at have et omfattende overblik i realtid over alle aktiviteter i forsyningskæden for at kunne træffe informerede og hurtige beslutninger.

En leverandørpark – også kendt som en klynge eller industripark – er en geografisk koncentration af indbyrdes forbundne virksomheder og leverandører. Dette koncept bruges ofte i forbindelse med forsyningskæde- og produktionsstyring. Hovedideen bag en leverandørpark er at fremme samarbejde og effektivitet blandt de virksomheder, der udgør den.
I forbindelse med Just In Time-modellen er leverandørparken en måde, hvorpå leverandører og producenter kan arbejde tæt sammen om at levere materialer i rette tid til produktionen.

Just in Time-modellen (JIT) har sine rødder i Toyota Production System (TPS), som blev udviklet af Toyota i Japan i 1970’erne. Med ingeniøren Taiichi Ohno som drivkraft blev TPS skabt for at minimere spild, forbedre effektiviteten og reagere direkte på kundernes efterspørgsel. JIT, som er en integreret del af TPS, søger kun at producere det, der er brug for, i den rigtige mængde og på det rigtige tidspunkt, hvilket eliminerer store lagerbeholdninger og fremmer kontinuerlig, effektiv produktion. Denne revolutionerende tilgang har påvirket produktions- og ledelsespraksis over hele verden.

Supply Chain Tactics